Falkoner Allé 57, 1. sal tv, 2000 Frederiksberg | 41 13 11 41

Kiropraktisk behandling af hovedpine

Kiropraktisk behandling af hovedpine: En effektiv vej til smertelindring

Hovedpine er en af de mest almindelige helbredsgener, som mange mennesker oplever dagligt. Den kan spænde fra mildt ubehag til invaliderende smerter, der påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Mere end hver tredje voksne dansker har på et tidspunkt søgt hjælp eller behandling for hovedpine.

For mange betyder hyppig hovedpine også et stort forbrug af smertestillende – dette kan medføre risiko for endnu en type hovedpine, nemlig medicininduceret hovedpine. Derfor er det en god i de at afsøge mulighederne for at håndtere hovedpine på en anden måde end blot smertestillende.

 

Hos Kiropraktisk Klinik Frederiksberg ser vi ofte patienter med hovedpine og vi tilbyder effektive behandlingsmetoder med få bivirkninger, der kan hjælpe med at lindre og forebygge smerterne. I dette blogindlæg vil vi gennemgå de mest almindelige typer af hovedpine, deres karakteristika og hvordan kiropraktisk behandling kan være en del af løsningen.

 

De mest almindelige typer af hovedpine

Der findes mange typer hovedpine, men her er tre af de mest almindelige:

1. Spændingshovedpine
Denne type hovedpine er den mest udbredte og kendetegnes blandt andet ved:

  • En trykkende eller strammende følelse, som ofte beskrives som et bånd omkring hovedet.
  • Smerterne er typisk er milde til moderate.
  • Som regel sidder hovedpinen i begge sider af hovedet, men kan have en side som er mere dominerende end den anden. Spændingshovedpine skyldes ofte muskelspændinger i nakke, skuldre og kæber, som kan være resultatet af stress, manglende fysisk aktivitet eller langvarigt skærmarbejde.

 

2. Migræne

Migræne kan være mere alvorlig og hyppigt tilbagevendende i varierende intervaller. Symptomerne inkluderer blandt andet:

  • Moderat til svær pulserende smerte, ofte i den ene side af hovedet.
  • Kvalme og opkastning.
  • Lys- og lydfølsomhed.
  • Nogle oplever også en “aura”, dvs. synsforstyrrelser eller prikkende fornemmelser inden migræneanfaldet begynder. Migræne kan trigges af faktorer som stress, hormonelle forandringer, bestemte fødevarer eller mangel på søvn.

 

3. Cervikogen hovedpine

Denne type hovedpine stammer fra problemer i nakken og viser sig ofte som:

  • Smerter, der starter i nakken og bevæger sig frem mod pande og øjne.
  • Stivhed og smerte i nakken.
  • Typisk ensidige smerter. Cervikogen hovedpine skyldes ofte nedsat bevægelighed i nakkehvirvlerne, muskelspændinger eller tidligere skader som piskesmæld.

 

4. Medicininduceret hovedpine

  • Kan i karakter ligne både migræne og spændingshovedpine og risikoen for denne type hovedpine er også højere, hvis man i forvejen er kendt med anden hovedpine. Der er risiko for denne type hovedpine ved hyppig brug af f.eks. panodil, treo og anfalds medicin mod migræne.

 

Hvad er årsagen til hovedpine?

Hovedpine kan være en kompleks lidelse at udrede, da årsagerne kan være mange. Stress, angst, dårlig søvn, manglende motion, spændinger omkring øjne og dårlig ernæring er bare nogle af de almindelige årsager og ind i mellem er der også tale om mere alvorlige underliggende årsager. Derfor er det vigtigt at modtage udredning for sin hovedpine.

 

Hvordan kan en kiropraktor hjælpe?

Kiropraktisk behandling kan lindre og forebygge hovedpine ved brug af manuel behandling, bløddelsbehandling og øvelsesterapi. Behandlingen er skånsom og fokuserer på at adressere de underliggende årsager til smerterne frem for blot at behandle symptomerne.

 

Behandlingsmuligheder:

  • Manuel behandling: Kiropraktoren kan foretage skånsomme justeringer af nakke og ryg for at forbedre bevægeligheden i led og reducere smerte ved bevægelse.
  • Muskelbehandling: Spændte muskler i nakke og skuldre kan afspændes med teknikker som dry needling (medicinsk akupunktur), triggerpunktsbehandling eller strækøvelser.
  • Rådgivning om livsstil: Kiropraktoren kan vejlede om arbejdsstillinger, ergonomi og stresshåndtering for at reducere risikoen for fremtidige hovedpiner.
  • Træning og øvelser: Individuelt tilpassede øvelser kan styrke musklerne omkring nakke og skuldre og forbedre bevægeligheden i nakke, skuldre og øvre ryg.

 

Hvornår bør du opsøge en kiropraktor?

Hvis du oplever tilbagevendende hovedpine eller smerter, der ikke forsvinder over et par dage kan det være en god idé at konsultere en kiropraktor. Vi kan hjælpe med at identificere årsagen til dine smerter og lægge en behandlingsplan, der er skræddersyet til dine behov. Skulle der være grund til bekymring om mere alvorlige bagvedliggende årsager til din hovedpine, hjælper vi dig naturligvis godt videre.

 

Konklusion

Hovedpine kan have mange forskellige årsager, men uanset typen er der god grund til at undersøge om kiropraktisk behandling kunne lindre dig. Kiropraktisk Klinik Frederiksberg tilbyder en erfaren og skånsom tilgang til at lindre hovedpine og giver dig gode redskaber til at tage styringen over din hovedpine. Hvis du er træt af at lade hovedpinen styre din hverdag, er du velkommen til at kontakte os i dag for en undersøgelse og vurdering af dine muligheder. Kiropraktisk Klinik Frederiksberg kan kontaktes på 41 13 11 13 eller via vores online booking her.