Skal jeg lægge mig i sengen, når jeg har hold i ryggen?

Nej, som udgangspunkt er sengeleje uhensigtsmæssigt. Vi ved i dag, at inaktivitet forlænger smerteperioden og ikke giver lindring. Ryggen er en stærk og robust struktur som er skabt til bevægelse, og leddene trives bedst, når de bliver brugt. Det bedste, du kan gøre, er at holde dig i let aktivitet – for eksempel ved at gå korte, hyppige ture og forsøge at holde din daglige aktivitet ved lige. Har du brug for aflastning i den helt akutte fase, så begræns det til korte hvil.

Hvornår er det nødvendigt med en MR-scanning eller røntgen af lænden?

Langt sjældnere end de fleste tror. Ved de uspecifikke lændesmerter, som udgør 90 % af alle tilfælde, kan en scanning faktisk gøre mere skade end gavn. Scanninger viser meget ofte "normale aldersforandringer" (som artrose/slid og mindre udbulinger på diskus), der i virkeligheden svarer til at få grå hår eller rynker – bare på ryggen. Hvis man ser disse forandringer på et billede, kan det skabe unødig frygt, selvom forandringerne ikke er årsagen til smerten. Vi undersøger din ryg grundigt og henviser naturligvis til scanning eller foretager selv røntgen i klinikken, hvis der er mistanke om alvorlig underliggende sygdom, eller hvis et forløb med rodirritation ikke skrider frem som forventet.

Kan mine lændesmerter stamme fra en diskusprolaps, uden at jeg ved det?

Ja, det kan de godt, men det behøver ikke være årsagen til dine smerter. Undersøgelser viser, at mange voksne går rundt med en diskusprolaps i lænden uden overhovedet at have ondt eller mærke noget til den. En prolaps er først klinisk relevant, hvis den trykker på eller irriterer en nerverod (hvilket som regel giver udstrålende smerter i benet). Hvis dine smerter primært sidder lokalt i lænden og balderne, behandler vi det efter grundig undersøgelse som uspecifikke lændesmerter, uanset hvad en eventuel scanning måtte vise.

Behandling af lændesmerter på Frederiksberg

Lændesmerter eller lænderygsmerter er yderst almindelige. Faktisk oplever omkring 80 % af den danske befolkning lændesmerter én eller flere gange gennem livet. Lænderygsmerter er ofte årsag til sygefravær, reduceret produktivitet på jobbet og nedsat livskvalitet.

Ser vi på begrebet Years Lived with Disability (YLD) – altså antal år den danske befolkning samlet set lever med nedsat livskvalitet og funktionsevne på grund af sygdom – indtager lænderygsmerter 1. pladsen i Danmark.

Hos Kiropraktisk Klinik Frederiksberg ved vi godt, hvor indgribende lændesmerter kan være i hverdagslivet. Derfor sætter vi en ære i at undersøge, behandle og forebygge dine rygsmerter, så du kan få hverdagen tilbage.

Hvad gør vi ved lændesmerter?

Behandlingen af lænderygsmerter afhænger i høj grad af årsagen, men dit personlige udgangspunkt spiller også en afgørende rolle – herunder din fysiske formåen og dine vaner. Vi tilpasser altid forløbet efter din situation:

Akutte smerter (og god fysisk form): Er smerterne nyopståede (mindre end 3 måneder), og er du i forvejen i god fysisk form med regelmæssige træningsvaner? Så vil forløbet som regel være relativt kort. Ud over manuel behandling og bløddelsbehandling vil vi have stort fokus på, at du hurtigt og trygt vender tilbage til dine vanlige motionsvaner.
Længerevarende eller tilbagevendende smerter: Er din problematik derimod kronisk (mere end 3 måneder), eller oplever du, at smerterne hyppigt kommer igen? Så vil vi, ud over den lindrende manuel- og bløddelsbehandling, iværksætte målrettede forebyggende tiltag i form af specifik trænings- og øvelsesvejledning.

Hver gang en ny patient træder ind ad døren hos os på Frederiksberg, tager vi udgangspunkt i netop din situation. Der er sjældent to forløb, der er ens, og vi gør os hver dag umage for at levere en tryg, effektiv og evidensbaseret behandling.

De 3 kategorier af lændesmerter

Lænderygsmerter opdeles generelt i tre overordnede kategorier:

Uspecifikke lænderygsmerter

(Omkring 90 % af alle tilfælde)

Dette er den absolut hyppigste form for smerter i lænden. "Uspecifik" betyder blot, at der ikke kan identificeres én enkelt, alvorlig bagvedliggende sygdom eller strukturel skade som årsag. Smerterne stammer i stedet fra et komplekst samspil mellem ryggens muskler, led, knogler og nerver, der er blevet irriterede eller overbelastede – eller måske blot opleves sådan. Selvom tilstanden er helt ufarlig, kan smerterne sagtens være voldsomme og give svære begrænsninger i hverdagen.

Vigtigt at vide som patient: Uspecifikke lændesmerter er en klinisk diagnose. Det vil sige, at diagnosen stilles på baggrund af en grundig fysisk undersøgelse af dine led og muskler – som regel uden behov for røntgen eller scanning.

Denne diagnose kan nogle gange være svær at begribe, fordi det kan føles som om, noget er helt galt eller ved at gå i stykker. Her skal man huske, at hjernen fortolker kroppens smertesignaler, og at smerteoplevelsens intensitet sjældent opstår på baggrund af en fysisk skade.

Prognosen er som regel god, men mange vil opleve, at smerterne har tendens til at komme igen over tid – for nogle et par gange om året, for andre kun 1-2 gange i løbet af livet. Behandlingen vil variere, men indebærer typisk ledfrigørende behandling, muskulær behandling samt instruktion i træning og øvelser.

Lænderygsmerter med rodirritation

(5-10 % af patienterne)

Dette er lænderygsmerter, hvor en nerve (nerverod) sidder i klemme eller er irriteret, hvilket sender udstrålende smerter, prikken eller jag ned i det ene ben. Somme tider kan vi måle en nedsat funktion af nerven i form af reduceret muskelkraft, ændret følesans eller svækkede reflekser.

Disse smerter kan stamme fra en diskusprolaps, spinal stenose (snævre forhold i rygmarvskanalen) eller listese (hvor en ryghvirvel glider en smule i forhold til den anden).

Denne situation kræver øget klinisk opmærksomhed og et tættere overvåget forløb, men sjældent akutte scanninger.

Læs mere om behandling af diskusprolaps og spinal stenose her

Specifikke lændesmerter

(Under 1 % – yderst sjældent)

Dette er en samlebetegnelse for lændesmerter, der skyldes en alvorlig underliggende sygdom, som kræver lægehjælp.

Det kan dreje sig om brud på knoglerne (fraktur), infektioner, inflammatoriske gigtsygdomme, cancer eller det såkaldte Cauda Equina-syndrom (hvor nerverne til blære og tarm bliver så svært afklemte, at man mister kontrollen over vandladning og afføring).

Ved din allerførste konsultation hos os stiller vi altid en række specifikke spørgsmål og udfører forskellige kliniske tests for udelukke disse sjældne tilstande fuldstændigt, så du kan være helt tryg i dit forløb.

Få professionel hjælp på Falkoner Allé

Kiropraktisk Klinik Frederiksberg tilbyder professionel og målrettet behandling af alle typer rygsmerter. Vi tager imod patienter i alle aldre – fra hverdagsmotionister til professionelle sportsfolk.

Uanset om du har brug for en vurdering af et akut hold i ryggen eller hjælp til langvarige, kroniske lændesmerter, er du velkommen til at kontakte os. Du behøver ingen lægehenvisning for at bestille en tid.

Vidste du, at din egen læge kan henvise dig til en vurdering hos en kiropraktor? Vurderingen indebærer samtale og undersøgelse (men ikke behandling) og har til formål at hjælpe de praktiserende læger med håndtering af patienter med smerter i bevægeapparatet.

Du kan læse mere om mulighed for vurdering her.

Ofte stillede spørgsmål om lændesmerter (FAQ)

Skal jeg lægge mig i sengen, når jeg har hold i ryggen?: Nej, som udgangspunkt er sengeleje uhensigtsmæssigt. Vi ved i dag, at inaktivitet forlænger smerteperioden og ikke giver lindring. Ryggen er en stærk og robust struktur som er skabt til bevægelse, og leddene trives bedst, når de bliver brugt. Det bedste, du kan gøre, er at holde dig i let aktivitet – for eksempel ved at gå korte, hyppige ture og forsøge at holde din daglige aktivitet ved lige. Har du brug for aflastning i den helt akutte fase, så begræns det til korte hvil.
Hvornår er det nødvendigt med en MR-scanning eller røntgen af lænden?: Langt sjældnere end de fleste tror. Ved de uspecifikke lændesmerter, som udgør 90 % af alle tilfælde, kan en scanning faktisk gøre mere skade end gavn. Scanninger viser meget ofte "normale aldersforandringer" (som artrose/slid og mindre udbulinger på diskus), der i virkeligheden svarer til at få grå hår eller rynker – bare på ryggen. Hvis man ser disse forandringer på et billede, kan det skabe unødig frygt, selvom forandringerne ikke er årsagen til smerten. Vi undersøger din ryg grundigt og henviser naturligvis til scanning eller foretager selv røntgen i klinikken, hvis der er mistanke om alvorlig underliggende sygdom, eller hvis et forløb med rodirritation ikke skrider frem som forventet.
Kan mine lændesmerter stamme fra en diskusprolaps, uden at jeg ved det?: Ja, det kan de godt, men det behøver ikke være årsagen til dine smerter. Undersøgelser viser, at mange voksne går rundt med en diskusprolaps i lænden uden overhovedet at have ondt eller mærke noget til den. En prolaps er først klinisk relevant, hvis den trykker på eller irriterer en nerverod (hvilket som regel giver udstrålende smerter i benet). Hvis dine smerter primært sidder lokalt i lænden og balderne, behandler vi det efter grundig undersøgelse som uspecifikke lændesmerter, uanset hvad en eventuel scanning måtte vise.