Kiropraktisk behandling af gravide
En skånsom og effektiv løsning
Graviditet er en unik og imponerende fysisk rejse, men den kan også bringe udfordringer med sig i form af fysiske gener og smerter. Kroppen tilpasser sig under graviditeten til de mange ændringer som den gennemgår f.eks. når tyngdepunktet ændrer i takt med at maven vokser. Desuden vil stoffet relaxin gøre kroppens sener og ligamenter løsere og blødere – dette er nødvendigt for at bækkenet kan udvide sig op til fødslen.
Mange gravide oplever rygsmerter, bækkensmerter eller spændinger i kroppen, som kan gøre hverdagen mere besværlig. Det bliver gradvist sværere for de fleste at bukke sig forover, da maven kommer i vejen og derfor kan den øvre del af ryggen blive generet når den skal kompensere for lændens manglende bevægefrihed. Nakke og skuldre kan også blive generet i takt med at ribbenene får mindre bevægefrihed og vægten i barmen øges. Desuden er det vigtigt at huske, at gravide ligesom alle andre kan opleve akutte rygsmerter, som slet ikke er relateret til graviditeten.
Heldigvis kan kiropraktisk behandling være en skånsom og let tilgængelig løsning til at lindre disse gener og forbedre den gravides velbefindende.
Bækkenløsning eller bækkenlåsning?
Nogle gravide oplever at få bækkensmerter grundet de gradvist blødere ligamenter, men bækken- og lændesmerter hos gravide er ikke altid på baggrund af bækkenløsning. Nogle gravide oplever nemlig at få lænde- og bækkensmerter på baggrund af manglende bevægelighed i leddene og dette kan behandles hos kiropraktor, præcis ligesom almindelige lænde- og bækkensmerter. Behandlingen tilpasses blot de forandringer kroppen undergår, men grundlæggende er der de samme muligheder for kiropraktisk behandling af gravide, som af alle andre med ryg- og bækkensmerter.
Er kiropraktisk behandling sikkert under graviditet?
Ja, kiropraktisk behandling er generelt sikker for gravide, så længe den udføres af en erfaren og kvalificeret kiropraktor. Behandlingen tilpasses den gravides behov, og specielle puder eller særlige indstillinger af behandlingsbriksen bruges ofte for at støtte maven og sikre komfort under behandlingen. Kiropraktisk behandling er uden risiko for både mor og barn under hele graviditeten.
Hvordan kan en kiropraktor hjælpe gravide?
Kiropraktorer er specialiserede i at behandle og justere kroppens muskler, led og rygsøjle. For gravide kan behandlingen tilpasses for at sikre, at både mor og barn har det godt under behandlingen. Her er nogle af de måder, kiropraktisk behandling kan hjælpe på:
- Lindring af ryg- og bækkensmerter:
Hormoner som relaxin gør leddene mere fleksible for at forberede kroppen på fødslen, men det kan også føre til smerter i lænde- bækkenområdet. En kiropraktor kan hjælpe med at stabilisere og lindre smerter gennem målrettede øvelser og behandling. - Forbedring af kropsholdning:
Når maven vokser, ændres tyngdepunktet, hvilket kan føre til ændret funktion af de biomekaniske sammenhænge og dermed til en belastning af ryggen. Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at justere rygsøjlen og øvelsesvejledning kan bidrage til at opretholde en normal funktion af rygsøjlen og skuldrene. - Lindring af iskiassmerter:
Tryk på iskiasnerven kan forårsage strålende smerter i ryggen og benene. Kiropraktoren kan reducere dette pres og lindre smerterne.
Fordele ved kiropraktisk behandling og vejledning af gravide
Udover at lindre smerter kan kiropraktik bidrage til:
- Reducering af spændinger i muskler og led
- Reducering af hovedpine som følge af muskulære spændinger
- Øget bevægelighed og komfort i dagligdagen
- Reducering af smerter og gener om natten
- Vedligehold af styrke og funktion
Hvornår bør du som gravid opsøge en kiropraktor?
Gravide kan have gavn af kiropraktisk behandling på ethvert tidspunkt i graviditeten. Dog bør du især overveje det, hvis du oplever:
- Vedvarende ryg- eller bækkensmerter
- Iskiassmerter
- Ubehag i forbindelse med bevægelse eller søvn
- Spændinger i nakke eller skuldre
- Hovedpine
Book en konsultation i dag
Hvis du er gravid og ønsker at forbedre din livskvalitet eller forberede din krop bedst muligt på fødslen, kan kiropraktisk behandling være løsningen. Kontakt os i dag og få en skræddersyet behandlingsplan, der tager hensyn til dine behov og din graviditet.
Læs eventuelt mere om vores behandlere her
Hvad koster kiropraktisk behandling?
Du kan læse mere om priser her
Book tid her