Svimmelhed
Svimmelhed kan opstå af mange forskellige årsager, nogle banale og ufarlige, andre mere alvorlige og det er derfor vigtigt at søge udredning, hvis du oplever svimmelhed.
Svimmelhed kan variere i intensitet fra alt til en let forbigående gene til konstant og invaliderende
svimmelhed som hæmmer hverdagen.
Behandling af svimmelhed hos kiropraktor
Behandling af svimmelhed afhænger af årsagen, derfor er en grundig undersøgelse afgørende. Hos Kiropraktisk Klinik Frederiksberg tager vi os god tid til en samtale om dine symptomer samt undersøgelse af årsagen til svimmelheden. Somme tider vil vi anbefale anden relevant udredning og andre gange vil et behandlingsforløb kunne startes op med det samme. Behandlingsforløbet tilpasses årsagen og karakteren
af svimmelheden.
Du kan læse mere om nogle af de hyppigste årsager til svimmelhed her:
Øresten
Øresten giver stillings- og positionsafhængig svimmelhed som enten kan være konstant, komme ved stillingsskifte eller i bestemte positioner. Svimmelheden opstår idet øresten løsriver sig fra deres plads i
buegangene i det indre øre og bevæger sig rundt, når vi skifter stilling. På den måde forstyrrer de opfattelsen af balance og vi oplever at blive svimle og at rummet kører rundt. Det er almindeligt at få
kvalme i forbindelse med øresten. Svimmelheden vil aftage når ørestene er tilbage på plads, og hvis de ikke selv finder tilbage, kan man med bestemte manøvre trille dem gennem buegangene og tilbage hvor de
hører til.
Nakkerelateret svimmelhed
Svimmelhed kan opstå på baggrund af spændinger og nedsat bevægelighed i nakken, især hvis musklerne under kraniekanten eller foran på halsen er spændte. Ofte opleves samtidig kvalme, hovedpine,
nakkesmerter og/eller stivhed i nakken. Svimmelheden kan opleves som en tilbagevendende gene relateret til gener i nakken eller det kan opstå pludseligt i forbindelse med et traume eller en overbelastning af
nakken.
Ældre og svimmelhed
Ældre mennesker er i højere risiko for at opleve svimmelhed. Det skyldes dels at risikoen for øresten øges med alderen, samt at balancen bliver dårligere i takt med at nervevævet ældes. Heldigvis kan balancen
trænes og vedligeholdes – vi hjælper gerne med øvelser for balancen!
Desuden skal man som ældre være opmærksom på, om man tager medicin som kan forårsage svimmelhed, især hvis man tager flere forskellige præparater i kombination.
Ondt i skulderen? Få hjælp hos Kiropraktisk Klinik Frederiksberg
Kiropraktisk Klinik Frederiksberg tilbyder målrettet behandling. Med den rette behandling samt råd og vejledning om f.eks. ergonomi og træning, kan du genvinde normal funktion og opnå smertelindring.
Kiropraktisk Klinik Frederiksberg tager imod patienter i alle aldre, hverdagsmotionister såvel som professionelle sportsfolk. Alle som ønsker vurdering af akutte såvel som kroniske smerter kan kontakte klinikken.