Behandling af nakkesmerter på Frederiksberg

Nakkesmerter er yderst udbredte og rammer en stor del af den danske befolkning i løbet af livet. Smerterne kan opstå pludseligt som et akut ”hold i nakken”, hvor du måske vågner og stort set ikke kan dreje hovedet, eller de kan udvikle sig til en langvarig, murrende stivhed, der præger hverdagen.

Nakkesmerter er ofte ledsaget af afledte symptomer som spændingshovedpine, svimmelhed eller smerter, der trækker ud i skulderen og armen. Hos Kiropraktisk Klinik Frederiksberg undersøger og udreder vi årsagen til dine smerter, så du kan få bevægeligheden tilbage.

Hvorfor får man ondt i nakken?

Nakken består af syv ryghvirvler, der bærer hovedets vægt og sikrer en enorm bevægelighed. Ligesom skulderleddet, som også har stor bevægelighed, er nakkens stabilitet afhængig af den omkringliggende muskulatur. Derfor kan muskulære spændinger hurtigt skabe nedsat bevægelighed i nakken og reduceret bevægelighed vil tydeligt føles enormt begrænsende.

Nakkesmerte behandling

De hyppigste årsager til nakkesmerter er:

  • Nedsat ledbevægelighed og ”akut hold”: Selvom nakken kan føles ”låst” er billedet sjældent retvisende. Leddenes funktion udgøres af et komplekst samspil mellem muskulaturen, hjernens signaler og bevægeligheden i leddene. Selvom det kan være svært at præcisere hvor problemet opstår, er målet det samme: at genskabe normal funktion og reducere smerte.
  • Statiske belastninger ("kontornakke"): Langvarigt arbejde foran computeren eller over bøgerne, hvor hovedet, nakke og ryg holdes i samme position i mange timer kan være ganske generende for nakken. Vores muskler og led trives bedst med bevægelse, så en arbejdsdag på 8 timer med få eller ingen aktive pauser kan sagtens være udløsende og endda vedligeholdende årsag til nakkesmerter.
  • Slidgigt (Artrose): Naturlige aldersforandringer i nakkens led og bruskskiver, som kan give en mere konstant følelse af stivhed, især om morgenen. Det er dog vigtigt at huske, at der sagtens kan påvises artrose i nakken, uden at dette forklarer eller er årsagen til nakkesmerterne. Behandlingsstrategien for smerter på baggrund af artrose er ikke meget anderledes end ellers, men øget fokus på træning og generel styrke og mobilitet kan være endnu mere afgørende.
  • Traumer og piskesmæld (Whiplash): Efter f.eks. biluheld, cykelstyrt eller fald, hvor nakkens bløddele er blevet strakt hurtigt og voldsomt.

Udstråling til armen eller hovedpine?

Når nakkens led og muskler er generede, kan det provokere udstrålende smerter til armen eller hovedpine.

  • Hovedpine: Spændinger fra nakkemusklerne forårsager hyppigt smerter op over baghovedet og tindingerne som en klassisk spændingshovedpine. Nedsat bevægelighed i leddene i nakken kan også give såkaldt cervicogen hovedpine. Du kan læse mere om de forskellige typer af hovedpine her.
  • Udstråling til armen: Hvis en nerve i nakken bliver irriteret eller klemt – f.eks. på grund af slidforandringer eller en diskusprolaps i nakken – kan det sende jag, sovende fornemmelser eller prikken helt ud i skulderen, armen og fingrene. Desuden kan muskulære spændinger også give refererede smerter ned i armen, helt uden at en nerve er påvirket – på samme måde som ved spændingshovedpine.

Hvordan hjælper kiropraktoren ved nakkesmerter?

Inden vi starter behandlingen, laver vi altid en grundig kiropraktisk og neurologisk undersøgelse for at udelukke alvorlige årsager til smerten som kræver anden udredning eller behandling. Det er sjældent nødvendigt at foretage røntgen eller skanning, men vi tager altid stilling til behovet.

Behandlingen tilpasses altid din specifikke situation og kan indebære:

  • Skånsom manuel frigørelse (manipulation): Klassisk kiropraktisk behandlingsteknik, som genopretter bevægeligheden i nakkeleddene, hvilket oftest også mindsker muskelspændingerne med det samme. Hvis du ikke bryder dig om det klassiske ”knæk” eller af anden årsag ikke bør modtage denne type behandling, så tilpasser vi naturligvis behandlingen og vælger andre behandlingsteknikker.
  • Bløddelsbehandling og dry needling: triggerpunktbehandling eller medicinsk akupunkturteknik kaldet dryneedling anvendes ofte for at løsne de dybe, spændte muskler omkring nakken og kraniekanten.
  • Råd, ergonomi og øvelser: Vi vejleder dig i gode arbejdsstillinger og giver dig enkle øvelser, der styrker nakke og skuldermuskulaturen og forebygger, at smerterne og hovedpinen vender tilbage.
KONTAKT OS BOOK TID ONLINE

Ofte stillede spørgsmål om nakkesmerter (FAQ)