Vi ved allesammen, at vi skal bevæge os. Mange tænker nok også ”Jeg går 10.000 skridt om dagen, så jeg får i hvert fald gjort, hvad jeg skal”. Men er det dækkende?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer er klare, men alligevel falder mange for en udbredt misforståelse om, at det er nok, blot at gå et vist antal skridt dagligt.

Det at gå virker ganske rigtigt forebyggende på rygsmerter, men vi bør også holde øje med om vi plejer vores kredsløb (hjerte og lunger) i løbet af de 10.000 skridt.

Når ryggen driller, og smerterne begynder at påvirke evnen til at gå, er det for mange mennesker et nærliggende valg at supplere hverdagen med smertestillende medicin. En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter viser nu, at dette gør sig særligt gældende for patienter med spinalstenose i lænden, også kaldet rygmarvsforsnævring.

Undersøgelsen kortlægger, hvordan forbruget af smertestillende medicin stiger i månederne op til, at patienten kontakter en kiropraktor. Men tallene viser også, at forbruget falder igen, så snart de rette tiltag sættes i gang. (1)

Lænderygsmerter er en af de mest udbredte lidelser i Danmark og verden over. Mange vil straks ty til smertestillende medicin når rygsmerten melder sig, men både WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ikke-farmakologiske metoder, altså anden behandling end smertestillende, bør være førstevalget – både for akutte og kroniske smerter. I denne artikel gennemgår vi organisationernes anbefalinger samt de mest effektive, ikke-medicinske tilgange, der kan hjælpe med at lindre smerter og forbedre livskvaliteten. Alt sammen baseret på de seneste retningslinjer fra WHO (2023) og Sundhedsstyrelsen (2025).

Mange danskere oplever rygsmerter på et eller andet tidspunkt i livet. Men vidste du, at risikoen for rygsmerter afhænger af, hvordan du belaster din krop både på arbejdet og i fritiden? Ny forskning underbygger tidligere antagelser om, at der er en klar forskel på, hvordan fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden påvirker din ryg – og det kan være afgørende for, om du udvikler smerter eller ej.

Det er heldigvis langt fra alle børn og unge som oplever hovedpine, men for de familier hvor et barn lider af hovedpine, er det ofte være årsag til bekymring fra forældrenes side og selvfølgelig til gene for barnet og måske endda reduceret livskvalitet. Børn kan som udgangspunkt begynde at opleve hovedpine fra omkring 6-årsalderen med tiltagende tendens op mod teenageårene. Hovedpine hos børn og unge er en udfordring, der kan påvirke deres hverdag betydeligt og føre til sygedage og fravalg af social aktivitet samt fritidsaktiviteter.

En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne i en af rygsøjlens bruskskiver (diskus) bryder igennem de omkringliggende ringformede lag af stærk bindevævshinde. Dette kan medføre irritation eller tryk på en eller flere af de nerver som ligger tæt op af diskus og resultere i smerter i ben eller arme og/eller nedsat funktion af nerven (nedsat muskelkraft, følesans, reflekser eller ændret kontrol over tarm og blære).

Lændesmerter er en af de mest almindelige helbredsgener, som mange oplever i løbet af livet. Faktisk vil op mod 70% af alle mennesker, der har haft en episode med lændesmerter, opleve et tilbagefald inden for det første år. Men en ny undersøgelse offentliggjort i The Lancet viser, at en simpel og tilgængelig indsats – at gå ture – kan spille en stor rolle i at reducere risikoen for tilbagevendende rygsmerter. Her forklarer vi hvorfor og hvordan.

Hovedpine er en af de mest almindelige helbredsgener, som mange mennesker oplever dagligt. Den kan spænde fra mildt ubehag til invaliderende smerter, der påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Mere end hver tredje voksne dansker har på et tidspunkt søgt hjælp eller behandling for hovedpine.